Ligesom alle andre husholdningsapparater har støvsugere brug for en vis generel vedligeholdelse og kærlighed fra tid til anden. Dette sikrer, at de fortsætter med leve op til deres fulde potentiale, og holder i mange år! Uanset om det er et snavset filter, kæledyrshår viklet rundt om børsterullen eller en tilstopning beholderen, bør du rengøre din støvsuger grundigt mindst en gang om året. Lær hvordan i vores trin-for-trin guide:
Hvad du har brug for, for at rengøre din støvsuger:
- En saks
- Microfiberklud
- En spand varmt sæbevand
- Ny støvsugerpose (valgfrit)
- Nyt filter (valgfrit)
-
Fjern og rengør beholderen
Hvis du har en poseløs støvsuger, skal du fjerne snavset fra beholderen og give den en god omgang med en microfiberklud og noget varmt sæbevand. Tjek for større genstande som måske har sat sig fast i maskinen. Hvis du har en pose-støvsuger, skal du udskifte posen hvis der er behov for det, eller blot fjerne den mens du renser rummet hvor den normalt sidder. Lad maskinen tørre et varmt sted.
-
Rens eller udskift filteret
Alle støvsugere har et filter, som enten kan fjernes eller udskiftes. Vi anbefaler at du skifter dit støvsugerfilter en gang hver 6-12 måned, alt afhængigt af hvor ofte du bruger maskinen. I mellemtiden kan du nemt rense dit filter ved at tappe støvet ud af filteret, ned i skraldespanden, og vaske det med varmt vand, og du kan endda bare rense det under vandhanen. Sørg for at filteret er ordentligt tørt inden du sætter det tilbage i maskinen.
-
Rens børsterullen
Det er sandsynligt at børsterullen i din støvsuger bliver indviklet i hår. Hvis det får lov at sidde i for lang tid, kan det stoppe rullen i at dreje ordentligt, og forårsage langvarig skade på maskinen. Brug en saks til at klippe gennem snavset og fjern det med hænderne. Ved nogle støvsugere kan man fjerne rullen helt, hvilket gør denne proces en del nemmere.
-
Rengør tilbehøret
Tag tilbehørsdelene af din maskine og fjern overfladisk støv og snavs. På samme måde som du rengjorde beholderen, skal du nu vaske tilbehøret med varmt sæbevand og en microfiberklud.
-
Vask maskinen udenpå
Endelig kan du sørge for, at din støvsuger også ser fantastisk ud udenpå. Tør hele maskinen af med en microfiberklud og varmt sæbevand (du får måske brug for frisk vand). Saml maskinen igen og så er du klar!