Refusionspolitik
FORTRYDELSESRET
Medmindre der er meddelt en længere periode, kan Kunden træde tilbage fra et køb uden grund inden for 30 dage efter, at Kunden har modtaget de(t) købte Produkt(er). Såfremt Kunden ønsker at fortryde sit køb, kan Kunden underrette Nilfisk om sin beslutning om at trække sig fra kontrakten med en utvetydig erklæring f.eks. et brev sendt med post eller e-mail til Industrivej 1, 9560 Hadsund eller consumer.dk@nilfisk.com inden for 30 dage efter modtagelse af de(t) købte Produkt(er). Kunden kan anvende standardreturformularen, som angivet consumer.dk@nilfisk.com men det er ikke obligatorisk
Hvis Kunden har modtaget Produkterne og ønsker at fortryde sit køb, skal Kunden ikke bruge Produkterne i større omfang end nødvendigt for at undersøge Produkterne og bestemme dets art, egenskaber og funktioner. Produkterne skal opbevares på en sikker måde indtil de sendes retur til Nilfisk. I tilfælde af, at Kunden har brugt Produkterne i større omfang end nødvendigt for at fastslå Produkternes art, egenskaber og funktioner, og dette har medført en forringelse af varens værdi, kan Nilfisk være berettiget til at foretage fradrag for værdiforringelsen. Kunden skal sende Produkterne retur til Nilfisk på adressen NIlfisk A/S, Industrivej 1 port 2, 9560 Hadsund inden for 30 dage efter at Kunden har underrettet Nilfisk om, at Kunden ønsker at fortryde sit køb. Eventuelle omkostninger forbundet med en sådan returforsendelse, afholdes af Kunden.
Hvis fortrydelsesretten er anvendt rettidigt, refunderer Nilfisk den fulde købspris til Kunden. Nilfisk vil i forbindelse med refusionen forsøge at bruge den samme betalingsmetode som den, der blev anvendt ved køb af Produktet.